Spring til indhold (tryk på Enter)
Røde Kors Lokalafdelinger

Nørkleaktiviteten

Røde Kors’ frivillige nørklere mødes regelmæssigt i grupper og syr, strikker eller hækler børnetøj, som hovedsagligt sendes til Røde Kors’ udviklingsprojekter i det meste af verden.

Nørkleaktiviteten er derfor en lokal social aktivitet med internationalt formål.

Nørkletøjet sendes til steder i verden, hvor fattigdom og kulde gør vinteren svær at komme igennem. Her luner en dejlig sweater eller et godt tæppe. Der findes også steder, hvor tørken og varmen plager, og børnene leder efter tryghed i en hverdag med mangler. Her betyder det meget at have en fin skjorte eller en dukke, man kan kramme.

I Danmark støtter nørklerne også sårbare f.eks. i asylcentrene, og de strikker bamser til børn af indsatte i arrester og fængsler. Derudover laves ting, der sælges i Røde Kors-butikkerne til fordel for hjælpearbejdet.

Johanne har været Nørkler i 21 år.

Hver anden onsdag mødes en masse nørklere fra Videbæk-afdelingen og sidder sammen og strikker. 87-årige Johanne Søbyhøj har været en del af nørklerne i Videbæk, siden gruppen startede for 21 år siden. Hun bor i byen og forsøger at komme hver gang, nørklerne mødes.

”Jeg tænkte, det kunne være hyggeligt at sidde og strikke sammen med andre. Og så ville jeg gerne bidrage med tøj til verdens børn,”

fortæller hun om årsagen til at blive en del af nørklerne.

Aktivitetsleder

Beskrivelse